Grøntsager / Fennikel

Fennikel

Fennikel, elsket og hadet af rigtig mange. Dyrkes i min køkkenhave og er i butikken fra slut maj til juli.
Brug fintsnittede skiver af fennikel i råkostsalaten eller den grønne salat. Kom gerne lidt olie(-eddike-dressing) på. Salaten får en lækker frisk, lakridsagtig smag, der egner sig perfekt til kylling og fisk.
Steg løg og fennikel i sojasauce, og vend fuldkornsspaghetti i. Spis med en stegt hvid fisk på toppen. En ret, der får hele familien til at elske fisk!
Tilsæt små tern af fennikel til sammenkogte kødretter. Smager fx godt og italiensk i en bolognesesauce.
Fennikel kan også skæres i tern og bages sammen med rodfrugter, lidt olie, salt og peber i ovnen. Tilbehør til stort set alle retter.
Rist aflange flager af fennikel i lidt smør/rapsolie på panden sammen med gulerødder og andre rodfrugter. Drys med birkes, og spis som tilbehør til fx en dansk bøf.
Daniels Gartneri | CVR: 32 71 11 97 | Bjaragervej 35, 8300 Odder  | Tlf.: 40 37 14 87