Ordet Santolina er måske en afledning af stednavnet Saintonge i Frankrig, mens chamaecyparissus betyder cypreslignende. Cypresurten stammer fra Middelhavsområdet og vil ikke altid kunne overleve vinteren herhjemme, men i bedste fald fryse tilbage. Til gengæld kan man have megen glæde af den om sommeren, fordi den med sit fint fjersnitdelte, sølvgrå løver en elegant lille halvbusk, som ved berøring udspreder en stærkt krydret duft. De gule blomster, der udvikles i endestillede hoveder på spinkle stængler midt på sommeren, er også både kønne og morsomme. I klunketidens haveanlæg blev den anvendt i tæppebede, hvor man nippede blomsterknopperne af før udspring for at bevare buskens smukke, sølvgrå farve.
Vækstkrav: Cypresurten foretrækker en mager, sandet jord, og en placering i et sydskrånende stenbed i fuld sol er bedst. Den egner sig dog også i forgrunden af et buskads.
Planten er stedsegrøn, men fryser ofte tilbage om vinteren; det må absolut tilrådes at dække jorden omkring planten med et let og luftigt vinterdække. Formering ved stiklinger i august.
Santolina virens har smalle, dybgrønne blade og citrongule blomster. Den er bedst til koldhus, men kan overleve udendørs i meget milde vintre.
Til madlavning.
Den smager bittert og kan bruges ligesom malurt til at krydre fede retter som svinekam eller makrel, så de bliver lettere at fordøje. Blomster og blade af planten kan drikkes i te, hvis man har ondt i maven.
